SKOVHUGGEREN

 

Musik af Michael Lundquist og Jesper Myrup

Tekst af Astór Palsson og Jesper Myrup

Her kommer historien om skovenes mand

I intet end hævnen dvæler han

Sorgen ham togter fra tabet af alt

Navnløse rædsler familien blev kvalt

Hytten er tom og i hjertet besat

Skoven er mørkere nu i nat

Levende død heri intet består

Skovbunden visner i våret i år

 

Fra bjerg og top troldene kom

Og Malus sang et morgengry

I skoven hans familie from

Et sidste kig til himlens sky

 

De tog hans kone og barn med til Hel

 

Intet tilbage for tømreren her

Sangen han sang, skal aldrig mer’

Lyde i dalen hvor stammerne står

Herunder kronernes efterår

Skyggerne lurer konstant i hans sind

Saven står stille i gysets vind

Fodspor i mosen og had i hans sjæl

Ved øksen skal troldblodet flyde i gæld

Fanden i vold

Fordømte trold

 

Gal og vild skovhuggeren kom

Og mulmets kvide sorgen spy

Serverede troldenes endelige dom

Da så han først sin ære i ly

 

Hævnen er fuldendt og fryden monstrøs

Men svært fornøjet hans hjerte det frøs

 

Gløden

Gløden nu svinder

I hjertes våning

Et daggry forsaget

 

Fanden i vold

Ved galgen forenet min kone og barn

 

Fra bjerg og top troldene kom

Og Malus sang et morgengry

Skovhuggerens endelige dom

Et sidste kig til himlens sky

Previous
Previous

Dansen Med Myrtille

Next
Next

Vølven